Det smarte medlemsfilter
Sidst opdateret: 15-01-2026
Det, vi kalder 'det smarte medlemsfilter', er en smart måde at vælge bestemte medlemmer på, eksempelvis når du skal udsende en email eller tilføje medlemmer til en gruppe.
Det smarte medlemsfilter kan bruges på to måder:
- Du kan bruge et indbygget filter til at vælge alle foreningens medlemmer, bestyrelsen, alle foreningens aktive medlemmer eller alle foreningens inaktive medlemmer
- Du kan bruge det avancerede filter til at vælge medlemmer ud fra foreningens grupper og roller eller ved at søge på medlemmers navne
Eksempel: send email til alle foreningens aktive medlemmer
For at sende en email til alle foreningens aktive medlemmer, skal du først gå til emailsiden og skrive den email, du ønsker at sende. Tryk derefter på filterikonet (en tragt) og vælg 'Alle' (denne indstilling er valgt som standard). Når du sender emailen, vil den blive sendt til alle foreningens medlemmer, både aktive og inaktive.
Eksempel: tilføj alle medlemmer med en bestemt rolle til en gruppe
For at lave en gruppe med alle medlemmer, der har en bestemt rolle, skal du først gå til gruppeadministration og oprette gruppen. Tryk derefter på 'Tilføj medlemmer' og tryk 'Avanceret filter'. Tryk nu roller og vælg den rolle, der skal tilføjes til gruppen. Når du trykker 'Tilføj medlemmer', vil alle foreningens medlemmer, der er tilknyttet den valgte rolle, blive tilføjet til gruppen. Bemærk, at når nye medlemmer tilknyttes den valgte rolle, bliver de ikke automatisk tilføjet til gruppen.