Foreningens forside
Sidst opdateret: 15-01-2026
Det kræver særlige rettigheder for at bruge disse funktioner
Disse funktioner kræver, at din rolle har rettigheden 'Indstillingsadministrator'.
Hver forening i Forenika bliver tildelt en såkaldt forside, som udgør indgangsportalen til foreningen. Personer, der ønsker at læse om foreningen eller søge om medlemskab, kan gøre det via foreningens forside.
Indstillinger for forsiden
Foreningen har mulighed for at justere hvilke oplysninger, der fremgår af forsiden. Eksempelvis kan foreningens vedtægter fremgå, så de kan læses af personer, der overvejer at blive medlemmer. Foreningen kan opdatere indstillinger for forsiden i foreningens indstillinger.