Roller
Sidst opdateret: 15-01-2026
Disse funktioner kræver, at din rolle har rettigheden 'Rolle- og rettighedsadministrator'.
Adgang til oplysninger og funktioner i Forenika styres via Forenikas rollesystem. Hver forening kan oprette og tilpasse en række roller, som passer til foreningens behov. Hver rolle tildeles de nødvendige rettigheder, og hvert medlem tildeles derefter den passende rolle.
Bemærk, at alle medlemmer skal være tilknyttet en rolle.
Skift roller for et medlem
Hvis du ønsker at skifte rolle for et eller flere medlemmer, kan du gøre det via foreningens medlemskartotek. Vælg et eller flere medlemskaber og tryk 'Opdater roller'. Vælg hvilken rolle, medlemmet eller medlemmerne skal skiftes til og tryk 'Opdater roller'.
Standardrollen
Hver forening har en standardrolle. Nye medlemmer, der bliver meldt ind i foreningen, bliver automatisk tilknyttet denne rolle. Vi anbefaler, at du ikke giver nogle rettigheder til standardrollen. Du kan til enhver tid ændre standardrollen fra foreningens rolleadministration.
Rolle til udmeldte medlemmer
Forenika har en indbygget rolle, der er beregnet til udmeldte medlemmer. Denne rolle kan ikke ændres eller slettes. Medlemmer, der bliver udmeldt fra foreningen, bliver automatisk tilknyttet denne rolle.
Tilpas foreningens roller
Du kan til enhver tid justere foreningens roller i foreningens rolleadministration, og du kan oprette et ubegrænset antal roller for at tilpasse Forenika til din forenings behov.